Om DKind
Vi inviterer Dig til at være en del af den danske folkebevægelse “DKind”. DKind står for at styrke venlighed, samhørighed og tryghed i menneskers liv. Denne bevægelse er en del af verdens NGO organisation “Dance for Kindness” (“Venlighedsdans”). Organisationen har igennem fire år eksisteret som en bred folkebevægelse i mere end 70 lande, og den arrangerer årligt en række dansebegivenheder, hvor alle mennesker kan danse “flash mob” (uanset deres danseevner).
Årets “flash-mob-dans” eller “venlighedsdans” var på søndag d. 8. november på Rådhuspladsen i København.
I 2014 fandt “Dance for Kindness” sted på Kultorvet midt i København, hvor en gruppe yngre og ældre mennesker (bl.a. Irina Bjørnø og Stine Lykkegaard Nielsen – ses på plakaten) dansede for venlighed og samhørighed. Efter dansen blev der uddelt “venlighedskort” til alle, som kom forbi.
På kortene var trykt forskellige opfordringer som:
Giv en person et kompliment fra hjertet i dag! Måske redder du deres dag!
Giv en person et kram i dag! Kram fra dit hjerte - ikke kun med armene!
Tal åbent og kærligt med din ven - eller kæreste - om jeres relationer i dag! At skændes er ingen løsning!
Inviter en genert personen til at være sammen med dig og dine venner i dag. I har måske mere tilfælles end du tror.
Del din paraply med en anden, når det regner :)))
Bevægelsens mål er at sprede en ”venlighedsbølge” i Danmark og i hele Verden. Venlighed er ikke en følelse, men mere en holdning til - og en venlig handling for - at vise imødekommenhed og hjælpsomhed over for andre. Man kan ikke lide alle mennesker lige godt, men hvis vi altid er venlige overfor hinanden, så bliver Verden et bedre sted at være.
Lidt venlighed koster ikke noget, men gør en stor forskel. Vær derfor venlig mod de mennesker du møder på din vej :)))) DKind er din vej til en venlig og tryg verden!
Find merer på FB:
Her er lidt om ”venlighed”:
Venlighed er et universelt sprog, som både døve og blinde kan forstå. (Mark Twain)
Venlighed koster ikke noget, og venlighed er med til at sprede smil og glæde(Ukendt)
"Vi er alle engle med én vinge, men hvis vi holder om hinanden, så kan vi flyve" ( Susse Wold)