top of page

Om Kejserina Dagmar Jubilæums event

Dagmar blev født 26. november 1847 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg som den anden datter og det fjerde barn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9.), og hans hustru, Louise af Hessen. Hun blev døbt med navnene Marie Sophie Frederikke Dagmar, opkaldt efter sin fars moster Enkedronning Marie Sophie Frederikke og middelalderens Dronning Dagmar, men til daglig var hun kendt under navnet Dagmar, og i familien blev hun kaldt Minnie.

Hun blev født ind i et fattigt fyrstehus, for da Dagmar blev født, var hendes far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en fjern og ubetydelig sidegren til det danske kongehus der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes imidlertid i 1853, da Christian ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone på grund af sin hustrus arveret.

Dagmar forlod København 22. september 1866. H.C. Andersen var blandt dem, som flokkedes ved kajen for at tage afsked med hende.

Dagmar blev varmt modtaget i Kronstadt af Alexander 2. af Rusland og hele hans familie og fik som gave en af kejserfamiliens boliger i Peterhof.

 

Dagmar og Alexander blev gift i Vinterpaladset i St. Petersborg d. 9. november 1866. Vi fejrer 150 år Jubilæum af Kejserines Dagmars Bryllupsdag med store Bal i København d. 05.11.2016. 

 

Ved indtrædelsen i den ortodokse kirke og ægteskabets indgåelse fik hun navnet Maria Feodorovna (Rus.: Мария Фёдоровна). Blandt hendes børn var Ruslands sidste monark, Nikolaj II, som hun overlevede med ti år.

 

Efter flere års overvejelser og forhandlinger enedes den danske og den russiske regering i 2005 om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Begivenheden indledtes med en ceremoni i Roskilde Domkirke den 23. september 2006. Kisten kørtes til Christiansborg i København i den samme rustvogn, som blev brugt ved Dronning Ingrids begravelse i 2000. Fra Christiansborg blev kisten på en hestetrukken rustvogn kørt gennem København via Amalienborg til Langeliniekajen, hvor den blev overført til orlogsskibet Esbern Snare under Det danske kongehus' deltagelse. Da kisten var om bord, gav Batteriet Sixtus på Nyholm salut på (3x21 skud) og L17 Esbern Snare afsejlede mod Sankt Petersborg.

 

Efter tre dages transport ankom kejserinde Dagmar tirsdag den 26. september til Sankt Petersborg – på 140 årsdagen for hendes første ankomst til Rusland som prinsesse Dagmar. Kisten blev bragt i land og placeret i Alexander Nevski-kapellet i parken til Peterhof. Den 28. september blev kejserinden efter en ceremoni i Isaac Katedralen gravlagt ved siden af sin mand zar Alexander 3.

 

Som repræsentant for zarfamilien har prins Dimitri Romanoff  (han er 90 år og bor i Danmark)  arbejdet for at enkekejserinde Dagmars kiste blev flyttet fra krypten i Roskilde Domkirke til Rusland, hvor hendes ægtefælle er begravet

 

bottom of page