3 stærke kandidater til folketingetsvalg fra Alternativet.
- Irina Bjørnø

- Apr 2, 2022
- 1 min read

Medlemmerne i Alternativet, Københavns omegns storkreds har i lørdags enstemmigt valgt kandidater til det folketingsvalg, der skal afholdes senest 5. juni 2023.
Det er et stærkt hold på tre personer, alle med bopæl og tilknytning til Københavns omegnskommuner.
På holdet er Alternativets forkvinde i Høje Taastrup, Irina Bjørnø (Sengeløse), medlem af Hovedbestyrelsen i Alternativet Jesper Callesen (Gentofte) og medlem af omegnens storkredsbestyrelse Thomas Holbech Anker (Ballerup).
Kandidaterne udtaler i en fælles meddelelse, at de står for en tiltrængt systemforandring:
“Velfærdssamfundet slår revner, vores mentale helbred er presset, de unge er pressede, retssikkerhed og demokrati er ligeledes presset, arbejdsmarkedet er for mange blevet et hamsterhjul, og klima og natur bliver ved med at komme i 2. række - det kræver store forandringer ”.
Og de fortsætter: ”Systemforandringen kan ikke klares med mindre tilpasninger og teknologiske fix, vi skal blandt meget andet transportere os mindre, spise mindre kød, forbruge mindre og skabe velfungerende demokratiske fællesskaber”
“Mærkesagerne er - 30 timers arbejdsuge, hvor der faktisk allerede er forsøg i gang med 4 dages arbejdsuge, fx. i Odsherred kommune og i flere private virksomheder, som viser gode resultater med højere effektivitet og mindre stress. Alternativet er et grønt midterparti, der arbejder for mere økonomisk demokrati, et mindre spekulativt pengesystem, en finanslov med 3 bundlinjer, CO2 skat, halvering af det konventionelle landbrug i 2030, et bredere syn på sundhed og helbredelse og en friere forvaltet skole”.
"Vi glæder os til at gå i dialog med de øvrige partier, at udbygge vores alliancer med alle grønne organisationer og bygge bro til enhver der ønsker at indgå i dialog og samtale"
Irina Bjørnø (på foto midtfor), Thomas Anker (t.h) og Jesper Callesen (t.v.)


Comments